Faglighed, viden og kundskaber er blevet gammeldags. Især venstrefløjen har længe med en vis succes ført kamp imod disse dyder. Argumentet synes at være, at alt, der udfordrer, omskriver og forbigår viden og faglighed, er moderne.

Vi skal frem i bussen, det skal gå stærkt, og vi skal hele tiden finde på noget nyt. Vi skal være anvendelsesorienterede, omstillingsparate og jobklare. Væk med fordybelse og faglig stolthed. Ind kom skiftende metoder og erstattede det, som ellers udgjorde fundamentet under voksenlivet og den myndige, selvstændige borger.

Det er et effektivt kommunikationstrick, for ingen har lyst til at være ”umoderne”. Derfor dukker de fleste nakken, når de møder korstoget mod fagligheden. Hukommelsesbaseret viden nedgøres som ”udenadslære”. Almindelig faglig undervisning kaldes ”røv-til-sæde”-undervisning.

Når vi taler om, at studentereksamen skal være en fair og objektiv vurdering af, hvad den enkelte har erkendt og forstået, og at den fri internetadgang ikke kan stå som et tagselvbord af hurtig viden, bliver det kaldt ”oldnordisk”.

Danmarks velstand og på mange måder velfungerende samfund er bygget af mennesker, der både havde gåpåmod, virkelyst og faglig kunnen. Andelsselskaber blev skabt af borgere, der var dygtige på deres felt og kunne arbejde sammen. Lego og Grundfos blev skabt af mennesker, der var visionære, vedholdende, og som havde både viden og håndværket på plads.

Det bør vi huske i vores iver efter at fremstå moderne.

Danmark har en lang tradition for at forbedre, arbejde sammen og skabe nyt. Det har bragt os langt, hvad stolte, danske virksomheder (stadig) bærer vidnesbyrd om. Men vi er blevet tynde i toppen på fagligheden, og de røde lamper lyser. De studerende bliver eksperter i ”inklusion” og ”differentieret undervisning”, mens det halter med den faglige viden om de enkelte fag og fokus på kerneopgaven: at undervise i fagene.

En lektor fra økonomistudiet på Københavns Universitet har berettet, hvordan han må starte forfra med 1.g-pensum i matematik. Eleverne manglede grundlæggende kundskaber og viden om elementære matematiske begreber som primtal, sinus og cosinus. Han brugte 50 pct. af sin undervisningstid på at få de studerende op på niveau.

Matematik udgør grundstenen i de naturfaglige videnskaber, og f.eks. ny infrastruktur og teknologi er utænkelig uden borgere, der mestrer matematik på højt niveau.

Og så er der eksamen, som reduceres til en øvelse i research. Væk er ønsket om at eksaminere elevens selvstændigt erhvervede viden og faglige kvalifikationer. Nu handler det om, hvad de kan google sig til. Det overdrevne fokus på ”innovative kompetencer” og på at fremstå moderne spænder ben for, at ungdommen kvalificerer sig til at skabe nyt og ikke bare reproducere og gengive, hvad andre har tænkt og opfundet.

Fordybelse, flid, tid og hårdt arbejde er afgørende for det moderne menneske. Jo mere verden forandrer sig, jo mere og jo dybere viden har man brug for som borger. Hvis børn ikke gør sig umage og arbejder vedholdende, begrænser vi deres muligheder som voksne. Det kræver fordybelse at forstå komplicerede emner, og det kræver dyb viden at koble hypoteser og antagelser med virkeligheden.

I min optik er den bedste måde at forberede børn og unge til en omskiftelig fremtid at give dem viden, forståelse og indsigt; give dem plads til at undre sig og opfordre dem til at øve sig. På den måde får vi dygtige, myndige og kritisk tænkende borgere. Og nogle af disse borgere vil senere opfinde ting, vi slet ikke kan forestille os. De vil være de moderne, netop fordi de fik faglighed, da de gik i skole.

Det danske uddannelsessystem er blevet flosset i kanterne, og konkurrencestatstankegangen truer af og til med at reducere skole og uddannelse til at være en proces, der styrer det enkelte individ direkte fra sandkassen og ud i arbejdslivet som en effektiv samfundsborger.

For ikke så længe siden besøgte jeg en skole, hvor eleverne i nogle af timerne selv styrede deres egen læring. Bestyrelsesformanden på skolen sagde, at det var vigtigt, at eleverne havde ansvaret for egen læring, fordi det jo »er en kompetence, man skal bruge i arbejdslivet.« De gik i 2. klasse.

Vi må finde respekten for fagligheden frem igen. Vi skal også pleje den danske, pædagogiske tradition. Eleverne skal kunne arbejde sammen og hver for sig; de skal kunne arbejde problemløsende og være kritiske, og de skal mestre fordybelsen, kunne arbejde med tværfaglige emner og forstå teknologi.

Første skridt er at finde respekten for fagligheden, for kundskaberne og for videnskaben frem igen. Uden faglighed ingen originalitet, ingen opfindelser, sprængte rammer og ingen fornyelse.