Næsten 50.000 unge uden uddannelse er hverken i gang med en uddannelse eller et job. Det svarer til seks-syv procent af alle unge i den aldersgruppe. Andelen har stort set været uændret siden 2005, og netop denne gruppe af unge føler ifølge en undersøgelse, at uddannelsessystemet er uoverskueligt. Mange møder nederlag efter nederlag, da hver tredje af de unge i de forberedende tilbud går i gang med mindst tre forskellige forberedende tilbud.

Tidligere på året kom Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse med sine anbefalinger til, hvordan det forberedende område kan reformeres til gavn for de unge. Det er på baggrund af de anbefalinger, at regeringen nu kommer med sit forslag til, hvordan flere unge får den rette hjælp og støtte til at komme videre til en ungdomsuddannelse eller et job.

En central del af regeringens udspil er at slå seks forberedende tilbud sammen til én ny uddannelse, der får navnet Forberedende Grunduddannelse. Uddannelsen skal ruste de unge under 25 år, som hverken har job eller uddannelse, så de fagligt, personligt og socialt kan gennemføre en ungdomsuddannelse eller fastholde et arbejde. Tilgangen skal være, at den unge skal mødes, hvor han eller hun er, og udfordres på sine evner og interesser, så vedkommende bliver løftet.

Alle har noget, de er dygtige til, og alle kan blive til noget.

- Merete Riisager

”Alle har noget, de er dygtige til, og alle kan blive til noget. Men nogle unge har så meget støj omkring sig, at de ikke kommer videre efter grundskolen. De unge har et ansvar for deres egen fremtid, men som samfund har vi et ansvar for at vise en vej for de unge, som har brug for det. Med den nye Forberedende Grunduddannelse tilbyder vi de unge en enkel vej og en hjælpende hånd, så de kan blive rustede til at blive chauffør i eget liv. Nu har vi lagt vores udspil frem, og jeg håber, at de andre partier vil være med til at gøre de unges vej til uddannelse eller job lettere,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Mange af de unge har dårlige erfaringer fra skolebaserede undervisningsformer. Derfor skal undervisningen i den Forberedende Grunduddannelse være praksisfaglig, og de unge skal udvikle sig undervejs i uddannelsen og bygge mere og mere på, så de bliver klar til enten en ungdomsuddannelse eller et job.

Som en del af sit udspil lægger regeringen op til en ny uddannelsespolitisk målsætning, som skal afløse 95-procentmålsætningen. Udgangspunktet er, at regeringen har ambitioner om, at alle unge skal have en uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Her lægger regeringen vægt på, at 90 procent skal have en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år.

Målsætningen er mere ambitiøs end 95-procentmålsætningen, som måler den unges uddannelsesstatus inden det fyldte 40. år. Med den nye målsætning måles den unges status allerede inden det fyldte 25. år. Regeringen har desuden en ambition om, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til en uddannelse eller arbejdsmarkedet, skal være halveret i 2030.

For at sikre, at de unge får den hjælp og støtte, de mangler, skal de fortsat mødes af ansatte med stor faglighed, som brænder for at hjælpe dem videre. Derfor foreslår regeringen et markant kompetenceløft til medarbejderne, som skal opkvalificere og udvikle undervisernes faglige, pædagogiske og didaktiske viden og kompetencer.

Regeringen inviterer EUD-aftalekredsen til det første indledende sættemøde torsdag den 11. maj 2017 i Finansministeriet, hvorefter forhandlingerne startes op i Undervisningsministeriet den 15. maj.

Hovedelementerne i regeringens udspil på det forberedende område

En ny Forberedende Grunduddannelse, der løfter de unge
  • Et enkelt og overskueligt tilbud med høj kvalitet og stor fleksibilitet
  • Tre alternative spor, der er målrettet de unges forudsætninger: Almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse samt erhvervsgrunduddannelse
  • Fokus på praksisnær undervisning, dansk og matematik, holdfællesskab, digital dannelse og teknologiforståelse i alle spor
  • Obligatoriske prøver efter hvert modul
  • Klare mål for progression og trivsel
  • Samlet maksimal varighed på uddannelsen er to år
  • Markant kompetenceløft af lederne og lærere
  • Fokus på ledelsesopgaven
  • Undervisningen foregår i et inkluderende læringsmiljø
  • Specialpædagogisk støtte til elever med funktionsnedsættelse
  • Skoleydelse svarende til produktionsskoleydelse, men med tillæg til forsørgere.
Et samlet kommunalt ansvar for de unge
  • Kommunen skal følge alle unge op til 25 år
  • Koordineret og sammenhængende ungeindsats:
    • Varetagelse af Ungdommens Uddannelsesvejlednings (UU) opgaveportefølje
    • Koordinering af støtte- og vejledningsfunktioner som f.eks. Specialpædagogisk støtte, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og misbrugsindsats
    • Én plan, der leder til uddannelse og beskæftigelse
    • Én fast kontaktperson gennem hele forløbet for de unge, der har behov
    • Jobcentrenes funktioner og opgaver over for den unge
    • Koordinering af opsøgende funktioner bl.a. i forhold til virksomhedspraktikker
  • Kommunalt ansvar for den nye Forberedende Grunduddannelse
  • 10. klasse styrkes med en ny praksisfaglig 20/20-ordning.
Uddannelsesdækning i hele landet
  • Ca. 75 uddannelsessteder spredt over hele landet, heraf ca. 25 moderinstitutioner
  • Alle uddannelsessteder skal have faglig bredde og være økonomisk bæredygtige
  • Regelforenkling og plads til lokale løsninger
  • Kommunale samarbejder
  • Opmand understøtter processen
  • Veltilrettelagt proces for overgang fra de nuværende institutioner.
En ny uddannelsespolitisk målsætning med ambitioner for alle unge
  • Det nye forberedende tilbud skal bidrage til at realisere ambitiøse mål for de unge
  • De unge skal uddanne sig, mens de er unge
  • Behov for nye uddannelsesmålsætninger, der måler opnået uddannelse, når de unge fylder 25 år – ikke 40 år, som i dag. I 2030 skal:
    • 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse
    • andelen af de unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til en uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.