Den 1. august 2006 blev 7-trinsskalaen indført i de gymnasiale uddannelser. De øvrige uddannelsesområder fulgte efter den 1. august og 1. september 2007. 7-trinsskalaen er blandt andet opbygget ud fra et ønske om at gøre det lettere at sammenligne danske og udenlandske karakterer. Centralt i beskrivelserne af de nye karakterer står sammenhængen mellem den enkelte karakter og de faglige mål.

Karakterkommission

I 2004 fremlagde regeringen et samlet oplæg til modernisering af prøver, eksamener og karakterer i det danske uddannelsessystem. I forlængelse af oplægget blev der nedsat en uafhængig karakterkommission. Kommissionen skulle undersøge, om den nuværende anvendelse af karaktersystemet gav et retvisende og gennemsigtigt billede af den individuelle bedømmelse. På baggrund af kommissionens Betænkning nr. 1453, november 2004 blev 7-trinsskalaen udarbejdet.

Hvilke krav stilles der til en karakterskala?

En karakterskala skal på en entydig måde kunne udtrykke, i hvilken grad en præstation lever op til målene i uddannelsessystemet. Med dette som forudsætning opstillede karakterkommissionen fem krav, som en karakterskala skal kunne opfylde:

1. International anvendelighed

Den øgede internationalisering stiller krav til karakterskalaen om, at karakterer og eksamensresultater uden vanskeligheder skal kunne benyttes internationalt. Det betyder, at karakterskalaen først og fremmest skal være sammenlignelig med ECTS-skalaen, som er en oversættelsesskala mellem de europæiske landes nationale karakterskalaer. Det skal således være muligt at oversætte mellem den nationale skala og ECTS-skalaen på enkeltkarakterniveau.

ECTS-skalaen

ECTS står for ”European Credit Transfer and Accumulation System”, og ECTS-karakterskalaen er udviklet til at sammenligne de karakterer, som gives ved uddannelser i forskellige lande i EU. Dermed kan ECTS-karakterskalaen anvendes til at omregne udenlandske karakterer til danske karakterer og omvendt. ECTS-skalaen udtrykker ligesom andre karakterskalaer en kvalitativ vurdering af en eksaminands præstation. ECTS-skalaen er en bogstavskala, der består af fem trin for bestået og to trin for ikke bestået.


2. Skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse

I udviklingen af det danske uddannelsessystem står overgangen fra indholdsstyring til målstyring helt centralt. Den nuværende og fremtidige målstyring stiller krav til karakterskalaen om, at karaktererne på en entydig og eksakt måde skal kunne udtrykke graden af eksaminandens målopfyldelse. Karaktererne skal altså kunne anvendes til absolutte vurderinger i forhold til temmelig præcist opstillede mål.

Som en konsekvens heraf skal de enkelte karakterer beskrives ud fra målene og ikke ud fra en relativ placering af eksaminandernes præstationer. Sådanne karakterbeskrivelser fremmer en ensartet brug af karakterskalaen. Der er altså tale om en absolut skala og ikke en relativ.

3. Samme skala i hele uddannelsessystemet

Den samme karakterskala skal benyttes overalt i uddannelsessystemet. Dermed understøttes mobiliteten mellem uddannelserne, så skift mellem uddannelser på samme niveau og til uddannelser på højere niveau i uddannelsessystemet ikke vanskeliggøres.

4. Klar forskel mellem nabokarakterer

Antallet af trin i karakterskalaen skal være afpasset, så der er tydelig forskel mellem beskrivelsen af en karakter og nabokarakteren. Samtidig skal skalaen have et tilstrækkeligt antal trin, så den kan benyttes i forbindelse med den løbende evaluering i et undervisnings- og uddannelsesforløb.

5. Mulighed for gennemsnitsberegning

Anvendelse af karaktergennemsnit er relevant i dele af det danske uddannelsessystem. Det er velkendt, at karaktergennemsnittet anvendes ved optagelse til en videregående uddannelse. Derfor er det et krav til en dansk karakterskala, at det skal være muligt at beregne gennemsnit. Den enkleste måde at opfylde dette krav på er ved at benytte talværdier som karakterer.

Hvorfor levede 13-skalaen ikke op til kravene til en fremtidig karakterskala?

Af de fem krav til en tidssvarende karakterskala opfyldte 13-skalaen kun de to:

  • 13-skalaen var den fremherskende karakterskala i det danske uddannelsessystem.
  • Der kunne beregnes gennemsnit.

Derimod opfyldte den ikke de tre øvrige krav til en karakterskala:

For det første kunne de syv beståkarakterer i 13-skalaen ikke umiddelbart oversættes til/fra ECTS-systemet, hvor der kun er fem beståkarakterer. Desuden indeholdt 13-skalaen en undtagelseskarakter (13). Begrebet undtagelseskarakter møder ikke megen forståelse i udlandet. Danske studenter har oplevet vanskeligheder ved at blive optaget på udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor der kun optages studerende med topkarakterer.

13-skalaen bruges for det andet forskelligt fra fag til fag og fra uddannelse til uddannelse. Derfor anvendes 13-skalaen ikke ensartet i hele uddannelsessystemet. For at karaktergivningen endvidere kan udtrykke graden af målopfyldelse, kræves klart formulerede, evaluerbare mål for alle fag i alle uddannelser. Men beskrivelsen af de enkelte karakterer i 13-skalaen er ikke relateret til målene, og dermed udtrykker bedømmelsen efter 13-skalaen i den nuværende praksis ikke graden af målopfyldelse.

Undersøgelser har for det tredje vist, at det i praksis ofte har været svært at afgøre, om en given præstation skal vurderes til for eksempel 7 eller 8 eller for eksempel 8 eller 9. Der kan tyde på, at 13-skalaen indeholder for mange trin, til at der kan foretages en sikker bedømmelse. I 13-skalaen er der derfor ikke tilstrækkelig forskel på de enkelte karakterer.

7-trinsskalaen er netop konstrueret til at opfylde alle fem krav til en karakterskala.

Vejledning om 7-trinsskalaen på andre sprog

Arabisk (pdf)

Somalisk (pdf)

Tyrkisk (pdf)

Urdu (pdf)

Sidst opdateret: 7. marts 2017