STU er en treårig, individuelt sammensat ungdomsuddannelse.

Uddannelsen skal tilrettelægges med 840 timer om året og kan bestå af undervisning og praktik. Uddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser.

Uddannelsen kan foregå på mange forskellige typer af institutioner afhængigt af den unges behov.

Uddannelsesplan

Da uddannelsen er individuelt tilrettelagt, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) udarbejde en individuel uddannelsesplan for den unge. Uddannelsesplanen beskriver undervisning og praktik og skal indeholde en beskrivelse af de enkelte elementer i uddannelsen og det pædagogiske mål med elementerne.

Uddannelsesplanen skal udarbejdes med inddragelse af den unge og eventuelt pårørende.

Uddannelsesplanen skal oprettes i den faste skabelon for uddannelsesplan (doc), og UU skal sørge for opfølgning på og justering af uddannelsesplanen mindst en gang om året. Alle felter i skabelonen skal udfyldes, men det er tilladt at dublere felter i skabelonerne, for eksempel hvis der indgår flere skoleperioder, end det originale skema giver plads til.

Klager

Du har mulighed for at klage over afgørelser om uddannelsesplan mv. til Klagenævnet for Specialundervisning (ast.dk).

Sidst opdateret: 3. februar 2017