Udlodningsmidler til undervisning udmøntes som ansøgningspulje og fordeles som projekttilskud.

Fordelingen af udlodningsmidlerne sker med godkendelse fra Folketingets Finansudvalg.

Der gives ikke tilskud fra puljen til:

  • formål, der får tilskud efter gældende lovbestemmelse eller finanslovbevilling
  • løn, honorarer og andre løbende driftsudgifter
  • skolerejser, klasserejser, ekskursioner og udvekslingsrejser
  • etableringer og ombygninger
  • rejser og studieophold
  • formål af lokal karakter
  • anskaffelser.

Skal offentliggøres på Materialeplatformen

Ansøgere skal være opmærksomme på, at alt materiale og lignende udviklet med tilskud fra ministeriets udlodningsmidler skal gøres offentligt tilgængeligt på Materialeplatformen (materialeplatform.emu.dk).

Det skal være gratis at bruge materialer eller produkter.

Puljeoversigt

Ansøgningsrunden for udlodningsmidlerne finder sted en gang om året og meldes ud gennem puljeoversigten.

Her kan du også finde udmeldinger fra tidligere år samt resultatet af fordelingen af tilskuddet. 

Hold dig orienteret med nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig ministeriets nyhedsbrev, hvis du ønsker at blive orienteret, når ansøgningsrunden for udlodningsmidler til undervisning åbnes.

Sidst opdateret: 20. marts 2017