Kombineret Ungdomsuddannelse har en varighed på maksimalt to år og er opdelt i fire forløb af et halvt års varighed.

Uddannelsens elementer

Uddannelsen består af:

  • værkstedsundervisning, hvor teori og praksis kombineres
  • erhvervstræning i en virksomhed
  • almene fag (eksempelvis dansk og matematik)
  • erhvervstemaer.

Fag

Uddannelsen tilrettelægges inden for bestemte fag, der er rettet mod erhvervsmuligheder:

  • Mad & sundhed
  • Kommunikation & medier
  • Service & transport
  • Innovation & produktudvikling
  • Byg & bolig
  • Motor & mekanik
  • Turisme, kultur & fritid
  • Miljø og genbrug
  • Børn, unge og ældre
  • Handel og kundeservice
  • Jordbrug, skovbrug og fiskeri
  • Der kan være andre og flere erhvervstemaer.

Erhvervstræning, ikke lønnet praktik

Kombineret Ungdomsuddannelse er ikke en vekseluddannelse som eksempelvis egu og eud. Det betyder, at der ikke indgår lønnet praktik med uddannelses- eller praktikaftale i uddannelsen.

I stedet vil erhvervstræning gradvist fylde mere, jo længere frem i uddannelsen, man kommer.

Sidst opdateret: 28. februar 2017