Hvert lærerteam skal ved afslutningen af grundforløbet, ved afslutningen af undervisningen i hvert skoleår og ved afslutningen af undervisningen i det enkelte fag udarbejde en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag samt for naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse.

For hvert større undervisningsforløb skal følgende beskrives:

  • Indhold
  • Omfang
  • Særlige fokuspunkter
  • Væsentligste arbejdsformer

For nogle fag fremgår det af læreplanen, hvor mange større undervisningsforløb/emner, der skal indgå i undervisningen. For øvrige fag forventes antallet af undervisningsforløb at udgøre:

  • 3 – 5 for fag på C-niveau
  • 6 – 10 for fag på B-niveau
  • 9 – 15 for fag på A-niveau

Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format.

Undervisningsbeskrivelsen udarbejdes i skabelonen i en detaljeringsgrad, der gør det muligt for censor at opfylde eksamensbekendtgørelsens § 29, stk. 1 (retsinfo.dk).

Forventet omfang er ca. én A4-side pr. undervisningsforløb.

Undervisningsbeskrivelsen skal udgives på institutionens hjemmeside senest 14 dage før prøveplanens offentliggørelse.

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende udgives ikke på institutionens hjemmeside.

Sidst opdateret: 16. marts 2017