Målgruppen er i egu-loven beskrevet som unge under 30 år, der:

  • bor i kommunen
  • ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb
  • ikke er i beskæftigelse
  • ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Kommunerne skal i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner tilrettelægge erhvervsuddannelsen til de unge i kommunen, der hører til målgruppen for egu. Det er UU-vejledningen, der foretager den konkrete målgruppevurdering.

Løbende optag hele året

Da der er tale om en individuel tilrettelagt uddannelse, er der ingen faste tidspunkter for uddannelsens start.

Uddannelsesstart kræver dog, at der er lavet en uddannelsesplan for elevens egu-forløb og normalt også, at der er fundet en praktikplads til eleven.

Uddannelsesplanen er samtidig en kontrakt mellem eleven og den kommune, eleven bor i, og den beskriver indholdet i elevens egu-forløb.

Sidst opdateret: 10. marts 2017