I 2014 og 2015 deltog i alt 16 institutioner i forsøg og udviklingsprojekter inden for fire indsatsområder:

  1. Bedre introduktion og øget fastholdelse af de svageste kursister.
  2. Strukturforsøg med samlede uddannelsestilbud på fuld tid.
  3. Øget fokus på overgang til eud efter avu.
  4. Integration af skriftligt arbejde i uddannelsestiden.

De fire indsatsområder blev udvalgt ud fra resultaterne af Danmarks Evalueringsinstituts evalueringer af avu, der blev foretaget i 2013 og 2014.

Evaluering af reformen fra 2009 (pdf fra eva.dk)

Avu fagevaluering (pdf fra eva.dk)

Forsøgs- og udviklingsprogrammet 2014/15

Projekterne har været kvalificeret og fulgt af forskere og er afrapporteret i en række evalueringsrapporter. Det overordnede indtryk er, at hvis man i højere grad skal have kursisterne på landets voksenuddannelsescentre til at gennemføre avu og fortsætte i uddannelsessystemet, kræver det en bredspektret indsats. Den skal blandt andet omfatte undervisning med hel eller delvis lektiefri, anvendelsesorienteret undervisning og forpligtende lærersamarbejde på tværs af institutioner.

I øvrigt peges der på, at der vil være større chancer for, at kursisterne fortsætter på en erhvervsuddannelse, hvis avu-lærerne får større viden om uddannelserne. Endelig slår rapporterne fast, at det ledelsesmæssige engagement i indsatsområderne er helt afgørende for, at den bredspektrede indsats kan blive iværksat på skolerne.

Bedre introduktion og fastholdelse af de svageste kursister og sturkturforsøg med samlede uddannelsestilbud på fuld tid (pdf)

Slutrapport om følgeforskning på projektet ”integration af skriftligt arbejde i uddannelsestiden” (pdf)

Øget overgang til eud efter avu - tværgående analyser af VUC skolers forsøgs- og udviklingsprojekter med erhvervstonet undervisning på avu (pdf)

Udviklingsprojekt om avu-didaktik og pædagogisk ledelse

I kursusåret 2015/16 har ministeriet støttet et kompetenceudviklingsforløb, der havde til formål at udvikle avu-læreres didaktiske og pædagogiske kompetencer inden for fagene. Parallelt hermed blev avu-ledere tilbudt et forløb i pædagogisk ledelse.

Formålet med projektet var derudover at stimulere markedet for målrettede efteruddannelsestilbud til avu-lærere.

Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget en evaluering af forløbet. Læs rapporten her (pdf)

Forsøg med læreplaner

Som opfølgning på resultaterne af forsøgene med eud-tonede forløb ” Øget fokus på overgang til eud efter avu” i 2014/15 iværksatte ministeriet i første halvår 2016 en række læreplansforsøg.

Formålet med at lave forsøg med avu-læreplanerne var dels at fjerne eventuelle barrierer for en mere anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning.

Evalueringen af forsøgene viser, at den mere anvendelses- og praksisorienterede undervisning generelt vurderes at have været til fordel for de fagligt svageste kursister. Undervisningsformen vurderes generelt at have bidraget til øget motivation og deltagelse i undervisningen. Endelig vurderes forløbene i et vist omfang at have fremmet kursisterens interesse for videre uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af avu-læreplansforsøg (pdf)

Ny runde af forsøg med læreplaner

I første halvår 2017 foretages en ny runde af læreplansforsøgene. De læreplaner, der indgår i forsøget, er dansk G, dansk som andetsprog G, matematik G og naturvidenskab G-F-E-D. Forsøget tager udgangspunkt i de forsøgslæreplaner, der blev anvendt ved forsøgsrunden i 2016, dog justeret i tråd med de erfaringer, vi fik fra denne runde.

Forsøgslæreplanerne kan ses her:

Dansk G forsøgslæreplan 2017 (pdf)

Dansk som andetsprog G forsøgslæreplan 2017 (pdf)

Matematik G forsøgslæreplan 2017 (pdf)

Naturvidenskab G-D forsøgslæreplan 2017 (pdf)

Sidst opdateret: 16. marts 2017