Styrelsen for Undervisning og Kvalitet får ny direktør. Søren Hartmann Hede ansættes pr. 1. august 2017 og kommer fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet. Søren har tidligere også været afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet.

"Jeg er glad for at Regeringens Ansættelsesudvalg har godkendt ansættelsen af Søren Hartmann Hede som direktør for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Søren er en erfaren leder og har et indgående kendskab til arbejdet på tværs af centraladministrationen, stor faglig indsigt i store velfærdsområder og stærke kompetencer i forhold til implementering af reformer og udmøntning af politiske aftaler. Jeg glæder mig til samarbejdet med Søren om den videre udvikling af styrelsens mange vigtige arbejdsområder.” siger departementschef Jesper Fisker.” 

Sidst opdateret: 27. april 2017